Vision:
CO2-neutral kaffe med positiv indvirkning
I 2023 tog Coffee by Storm et strategisk valg om at definere et purpose for deres virksomhed: “En CO2-neutral kaffeløsning med positiv indvirkning på mennesker og miljø.” Dette blev startskuddet til en omfattende bæredygtighedsrejse med fokus på ansvarlig sourcing, ESG-dokumentation og transparente klimainitiativer.

Ny Sourcing Strategi
En stor beslutning for en SMV’er, der driver forretning på et internationalt marked, hvor transparens er en mangelvare og man befinder sig i Danmark og skal indkøbe ansvarligt dyrket kaffe. For hvordan sikrer man, at kaffebønnerne er dyrkede under ansvarlige arbejdstager forhold, så menneskerettigheder overholdes? Hvordan sikrer man at biodiversiteten ikke er kompromitteret? Hvordan gør du din kaffe CO2 neutral, når den skal transporteres flere 1000 km til Danmark? Hvad med transportformen? Hvordan undgår vi ristning af kaffen vha. fossilt brændstof? Og hvordan sikrer vi en emballage, der er forgængelig uden at gå på kompromis med funktionalitet om holdbarhed og bevarelse af kaffearoma?
Der opstod mange spørgsmål og udfordringer, som Coffee by Storm besluttede at de måtte forholde sig til – ikke på én gang, men i prioriteret rækkefølge ud fra kompetencer, ressourcer og ambitioner. I første omgang har det nye forretnings-purpose betydet store ændringer i måden kaffen udvælges og indkøbes på. Fra at købe de fleste kaffevarianter via en agent, indkøbes de i dag primært direkte fra farmene i Brasilien, Honduras eller Uganda og leveres – efter et ”riste og pakke-stop” i Italien – direkte til lageret i Herlev. På den måde kan Carsten Ohm Frederiksen, CSO hos Coffee by Storm besøge og selv indhente viden om kaffeplantagens dyrkningsmetoder og arbejdsforhold på de pågældende kaffefarme.
Tag hele ESG-Paletten i brug
Kon-Text har været med fra den spæde start. Lige fra facilitering af workshop og beslutning om purpose, til valg af bæredygtighedsstrategi og -kommunikationskoncept og så selvfølgelig alt det, der ligger derimellem. For eksempel udarbejdelse af LCA-analyse* på en kop kaffe så klimapåvirkningerne blev kendt og de bæredygtige indsatser så målrettede og effektive som muligt.
Beregning af klimaregnskab* for alle 3 scopes til dokumentation og baseline for målet om at blive NET ZERO i 2050 jf. SBTi standarden.
Udvikling af kommunikationskonceptet ”THE FAIR CUP PROGRAMTM”, når de væsentligste eksisterende og fremtidige ESG indsatser skal kommunikeres til omverden og ikke mindst udarbejdelse af den første bæredygtighedsrapport, som Herlev Kommune valgte at belønne med årets Grønne Erhvervspris 2024 med begrundelsen:
*LCA-analyse og klimaregnskab er udarbejdet i samarbejde med miljøkonsulenter fra BetterGreen ApS
”Coffee by Storm har udarbejdet en detaljeret og ambitiøs bæredygtighedsrapport med fokus på alle 3 bæredygtighedsindsatser E, S & G, selvom virksomheden ikke er forpligtet”.

Ambitiøse ESG initiativer bidrager til bundlinjen
En bæredygtig forretningsmodel skaber transparens, øger konkurrencefordelen og styrker virksomhedens image i hele værdikæden og blandt medarbejderne.
ESG-arbejdet stopper nok aldrig
”Den bæredygtige udvikling bliver man nok aldrig helt færdig med. Vi forsøger at reducere CO2 i alle scopes hele tiden og har mange nye initiativer, som vi gerne vil sætte i søen. Eget risteri drevet på el står for eksempel højt på ønskelisten. Transport på mindre fossile metoder vil minimere kaffens CO2 aftryk væsentligt”, udtaler Carsten Ohm. ”Men vi må prioritere, teknologien skal kunne følge med og vores interne ressourcer ligeså, så vi må acceptere at vi ikke kan gøre det hele på én gang”, afslutter Carsten.











Vi har hjulpet mange store og små virksomheder i mål med ESG
Skal vi også hjælpe dig?